▼  Book dit ophold nu



Antal rum/gæster


Hvid Chokoladetrøffel

I denne måned har vi ladet os inspirere af julen og derfor fundet denne lækre konfekt-opskrift frem. Hvid chokoladetrøffel er en af vores yndlings konfekt og den er forfriskende let, blød og cremet i smagen. 


Ingredienser: 

  • 425 g hvid chokolade
  • 200 g piskefløde
  • 50 g blødt smør
  • 1 tsk. fintreven appelsinskal
  • 1/2 dl mørk rom

 

Opskrift: 

1) Fløden koges op og chokoladen hældes i

Fløden koges stille og rolig op og når den bobler let, hældes chokoladen i. Kog det hele forsigtigt sammen mens du rører rundt til den hvide chokolade er helt smeltet. 

2) Smør, appelsinskal og mørk rom tilsættes

Tilsæt derefter 50 g. blødt smør, 1 tsk. fintreven appelsinskal og 1/2 dl. mørk rom og bland det hele godt sammen. Når alle ingredienserne er blandet sammen stilles massen på køl i 24 timer.

3) Massen rulles til små trøffelkugler

Når massen har stået på køl i 24 timer, piskes den lidt op med en håndmikser til du får en luftig masse der er let at arbejde med. Når massen er klar, ruller du små kugler og stiller det hele på frys. 

4) Trøffelkuglerne pyntes med hvid chokolade og ristet kokos

Når dine trøffelkugler er frosne, dyppes de i ren smeltet hvid chokolade og rulles i ristet kokos - så er de klar til at blive serveret! 

Opbevares bedst på frost.

 

Velbekomme! 


Hotel Svendborg - Juleopskrift på Hvid chokoladetrøffel

 

 

 

 

Centrumpladsen 1
5700 Svendborg, Fyn
Danmark
booking@hotel-svendborg.dk
+45 6221 1700
Find os på facebook Find os på Linkedin
Dansk English

SE OGSÅ VORES ANDRE HOTELLER

 

 

 

Cittaflow Svendborg BW Plus Hotel Svendborg er Cittaslow certifikeret.

Each Best Western Hotel is independently owned and operated.